KyleiBrown

Hej, det er rart at møde dig. Jeg er Kyle, og jeg er spændt på, at du vil vide lidt mere om mig..

Bonjour, det er rart at møde dig, jeg hedder Kyle og jeg er glad for at du vil vide lidt mere om mig..

Hej, det er rart at møde dig, jeg er Kyle og jeg er spændt på at du vil vide lidt mere om mig..

Jeg vil ikke dø uden at høre fra din mund. Jeg vil ikke dø med den forvirrede sjæl ved at vide dig anderledes, tabt på andre strande. Jeg vil ikke dø af sorg over den uendelige bue i den triste kuppel, hvor dine drømme bor i middagssolen. Jeg vil ikke dø uden at have givet dig mine guldkugler, min hud, min skæl, min skæl..

Jeg vil ikke dø uden at høre fra din mund. Jeg vil ikke dø med en forvirret sjæl ved at vide, at du er anderledes, fortabt på andre strande. Jeg vil ikke dø med denne sorg gennem den uendelige bue af den triste dome hvor dine drømme lever i middagssolen. Jeg vil ikke dø uden at have givet dig de gyldne sfærer af min krop, huden der dækker mig, rysten der invaderer mig..

Jeg vil ikke dø uden at forstå, hvad du siger. Jeg vil ikke dø med en forvirret sjæl, der ved noget andet, fortabt på andre plager. Jeg vil ikke dø med denne sorg gennem den uendelige ark af denne triste dome hvor jeres drømme lever under middags solen. Jeg vil ikke dø uden at have givet dig de gyldne sfærer af min krop, min hud, min skæl, min skæl, min skæl..

Der brænder et mysterium i dine øjne, undvigende jomfru og kammerat. Jeg ved ikke, om det er had eller kærlighed. Din sorte allies udtømmelige lys. Du vil gå med mig, mens jeg skygger min krop og holder sandaler. - Er du tørst eller vand på min vej? - Sig mig, undvigende jomfru og kammerat.

En mystère brûle dans tes yeux, snæversynet jomfru og kammerat. Jeg ved ikke, om ilden er jeres allies uendelige had eller kærlighed. Du kommer med mig, mens jeg skyder en skygge. -as-tu soif ou de l'eau sur mon chemin- dis-moi, vierge et compagne ukompatibel.

A mystery burns in your eyes, elusive virgin og følgesvend. Jeg ved ikke, om ilden er had eller kærlighed, din sorte allies uudtømmelige. Du vil gå med mig, så længe jeg kaster en skygge over min krop og forlader min sandal. - Er du tørstig eller vand i min vej? - Tell me, elusive virgin and companion.

Jeg vil græde fordi jeg elskede dig for meget, jeg vil dø fordi du gav mig livet, Åh, min kære, vil jeg aldrig have fred vil alt der er i mig kun sige savn. Jeg ved ikke, hvad der vil ske med mig. Alt siger mig, at det er mit endepunkt at elske. Jeg vidste ikke, hvad kærlighed var, men nu ved jeg det, for jeg er ikke lykkelig..

Jeg vil græde fordi jeg elsker dig for meget, jeg vil dø fordi du gav mig livet, oh, mon amour, n'aurai-je jamais la paixest-ce, tout ce qui est en moi cela signifie juste saudade. Og jeg ved ikke, hvad der vil ske med mig, alt siger mig, at det vil være mit ende. Jeg vidste ikke, hvad kærlighed var, nu ved jeg det, fordi jeg ikke er glad..

Jeg vil græde fordi jeg elskede dig for meget, jeg vil dø fordi du gav mig liv, oh, min kærlighed, vil jeg aldrig have fred vil alt det der er i mig det bare betyder længsel. Og jeg ved ikke engang, hvad der vil ske med mig, alt fortæller mig, at kærlighed vil være min ende. Jeg vidste ikke, hvad kærlighed var, nu ved jeg, fordi jeg ikke er lykkelig..

Gennem dine grønne øjne ville jeg være fortabt, havfrue af dem, som Ulysses, sagacious, elskede og frygtede. Jeg ville fare vild i dine grønne øjne. For dine grønne øjne, hvor flygtigt melankoli undertiden skinner; ved dine grønne øjne så fulde af fred, mystiske som mit håb; Ved dine grønne øjne, effektiv trylleformular, ville jeg blive frelst.

For dine grønne øjne savner jeg det, siren af dem som Ulysses, klog, elskede og frygtede. For dine grønne øjne. for your green eyes in what, fleeting, sometimes melancholy usually shines for your green eyes so full of peace, mysterious like my hope for your green eyes, effective spell, I would save myself Jeg vil gerne have en ny sjæl.

For dine grønne øjne savner jeg, sirene af dem, som Ulysse, sagace, elskede et fear. For dine grønne øjne, det mangler jeg. for dine grønne øjne, som jeg håber, at jeg vil redde mig selv..

Du har mig, og jeg er din. Så tæt på hinanden som kød er på knogler. så tæt på hinanden og ofte så langt væk! ... du siger til mig nogle gange, at jeg er lukket, som en hård sten, som omgivet af hemmeligheder, følelsesløs, fjern... og du ville ønske, du havde nøglen til mysteriet... hvis ingen har den... der er ingen nøgle. Jeg har ikke selv den!

Du har mig, og jeg er din. så tæt på hinanden som kød fra knogler. så tæt på hinanden og ofte så langt væk... Du fortæller mig nogle gange, at du finder mig lukket, Som om den er lavet af hård sten, som om den er pakket ind i hemmeligheder, upassiv, fjern. Og du vil gerne have din nøglen til mysteriet. Hvis ingen har det. Der er ingen nøgle. Ikke engang mig selv, jeg har det ikke engang selv!

Du har mig, og jeg er til dig. Hvis I nærmer jer hinanden, er det som kød med ben. Hvis du kommer tæt på hinanden og ofte så langt... Du siger til tider, at du finder mig lukket, som lavet af Pierre Dure, som omgivet af hemmeligheder, stille, fjern. Og du ville gerne have nøglen til mysteriet. Hvis ingen har det. Der er ingen nøgle. Pas même moi, jeg har ikke selv pas moi-même!

Nogle gange vil jeg være corny for at sige: Jeg elsker dig med gallighed. Nogle gange vil jeg være dum nok til at råbe: Jeg elsker hende så meget. Nogle gange vil jeg være barn nok til at græde krøllet på hendes bryst. Nogle gange vil jeg gerne være død for at føle, under den fugtige jord af mine saft, at en blomst vokser op og bryder mit bryst, en blomst, og siger:.

Nogle gange føler jeg mig som corny at sige: Nogle gange føler jeg mig som et barn, der græder, krøllet op i hendes bryst. Nogle gange føler jeg mig død for at føle, under jorden fugtig med mine saft, at en blomst vokser bryder mit bryst, en blomst, og siger: denne blomst, for dig.

Nogle gange har jeg lyst til at være glad for at sige: Jeg elsker hende så tit, jeg har lyst til at være en baby, der græder blot i hendes bryst. Nogle gange har jeg det indtryk, at jeg er død. Jeg føler, at en blomst vokser op i mit bryst, og siger:.

Jeg kender et kæmpe og mærkeligt hymne, der varsler i sjælens nat en daggry, og disse sider er af det hymne, som luften uddyber i skyggerne. Jeg ville gerne skrive til dig om manden, der tæmmer den oprørske, smålige sprog, med ord, der var samtidig suk og grin, farver og noter..

Jeg kender et gigantisk og fremmed hymne, der forkynder en morgenstund i sjælens nat, og disse sider er af dette hymne, hvor l'air se dilate dans l'ombre. Jeg vil gerne skrive om en mand, der bruger et rebelt og småligt sprog, med ord, der var i samme tid..

Jeg kender et kæmpe og mærkeligt hymne, der varsler en morgen i sjælens nat, og disse sider er fra det hymne, rytmer, som luften udvider i skyggerne. Jeg vil gerne skrive til dig om manden, der tæmmede det oprørske, smålige sprog med ord, der var samtidig suk og latter, farver og noter..

Jeg tilbyder dig blandt klynger, grønne roser og roser, mit naivt hjerte, som til din godhed ydmyges; ikke vil dine kærlige hænder rive det, dine øjne glæder min enkle gave. I den skyggefulde have min trætte krop morgens aurer dækket med ros; som i fred af en drøm glider ved din side den flygtige øjeblik, som hvile længsel.

Kærlighed fra mine indvolde, levende død, forgæves venter jeg på dit skrevne ord og tænker, med blomsten, der visner, at hvis jeg lever uden mig, vil jeg miste dig. Luften er udødelig. Den døde sten kender ikke skyggen og undgår den heller ikke. Indre hjerte har ikke brug for den isede honning, som månen hælder..

Kærlighed af mine lænder, levende død, jeg venter forgæves på dit skrevne ord og jeg tænker, med blomsten der visner, at hvis jeg lever uden mig vil jeg miste dig. Luften er udødelig. Den inerte sten, han hverken kender skyggen eller undgår den. Innerhjerte har ikke brug for den frosne honning, som månen hælder..

Jeg venter forgæves på dit ord, skriver jeg og tænker med den blomst, der forgår. l'air er udødelig. Den døde sten kender ikke mennesket og undgår det ikke. Le cœur intérieur n'a pas besoin le miel glacé at se månen.

Men jeg har lidt. Jeg har revet mine blodårer, tiger og due, på din side i en duel af bid og lys. Så fyld ma follie de mots eller lad mig leve i min fredfyldte mørke sjæl..

Men jeg led for dig. Jeg rev mine årer, tiger og due, over din midte i sorg af bid og rosiner. Fuld så mine vanvid med ord eller lad mig leve i min fredfyldte sjælens mørke nat for evigt..

Du tilbyder blandt klynger, grønne fyrer og roser, mit naivt hjerte, som du bundet med ydmyghed; ingen vil ødelægge dine kærlige hænder, dine øjne er respekteret af min far. I den skyggefulde have med et træt legeme som morgenens auraer er dækket af dagg, som fredens drøm glæder sig ved din side, hviler den flygtede øjeblikkeligt igen..

Når du kommer til at elske, hvis du ikke har elsket, vil du vide, at det er i denne verden den største og dybeste smerte at være både lykkelig og ulykkelig. Korolær: Kærlighed er en afgrund af lys og skygge, poesi og prose, og hvor man gør det dyreste, som er at grine og græde på samme tid..

Når du kommer til at elske, hvis du ikke har elsket, vil du vide det i denne verden Det er den største smerte og det dybeste væsen både lykkeligt og ulykkeligt. Følge: kærlighed er en afgrund af lys og skygge, af poesi og prosa, og hvor det kæreste er lavet, der griner og græder på samme tid.

I hjertet af den mest hemmelige mine, inde i den fjerneste frugt, i vibrationen af den mest diskrete note, i den spiralformede og resonante snegl, i det tætteste lag af maling, i den vene, der i kroppen mest sonde os, i det ord, der siger mest blødhed.

Au coeur de la mine la plus secrète, à l'intérieur du fruit le plus lointain, dans la vibration de la note la plus discrète, dans la conque spiral et résonant, dans la couche de peinture la plus dense, dans la veine qui nous sonde le plus dans le corps, dans le mot qui dit plus doux.

i hjertet af den mest hemmelige mine, inde i den fjerneste frugt, i vibrationen af den mest diskrete note, i spiral og resonant konch, i det tætteste lag af maling, i den vene, der probes os mest i kroppen, i ordet, der siger blødere,

Jeg tilbyder dig blandt klynger, grønne roser og roser, mit naivt hjerte, som til din godhed ydmyges; ikke vil dine kærlige hænder rive det, dine øjne glæder min enkle gave. Dans le jardin ombragé par mon corps træt morgen auras dækket med dug; comme dans la paix d'un rêve glider ved din side le fugitif instante qui reviendra ansio.

Kvinde, jeg ville være din søn, for at drikke din brystmælk som fra en kilde, for at se på dig og føle dig ved min side og have dig i guldgrinet og glasstemmen. For at føle dig i mine årer som gud i floderne og tilbede dig i de triste knogler af støv og kalk.

Kvinde, jeg ville have været din søn, for at drikke dig brystmelk som fra en kilde, for at se på dig og føle dig ved min side og have dig i den gyldne latter og den krystal stemme. For at føle dig i mine årer som Gud i floderne og tilbede dig i de triste knogler af støv og lime

Min slave, frygt mig.. Jeg elsker dig. - Ja.. Min slave og med dig den største solnedgang i mit himmel, og der skinner min sjæl som en kold stjerne.. Når de er langt fra dig, vender mine skridt mod mig.. Min egen pisk falder på mit liv. Du er det, der er inde i mig og er langt væk. Flygte som et kor af jagtet tåge. Ved siden af mig, men vakler, hvad er langt. Og det, der er langt under mine fødder, går. Højre end stilheden. Og hvad der vokser i min sjæl som moss i ruiner.

Min slave, frygt mig. Elsker mig. Min slave! Jeg er med dig den største solnedgang på min himmel, og i den skinner min sjæl som en kold stjerne. Når de bevæger sig væk fra dig, vender mine skridt tilbage til mig. Min egen pisk falder på mit liv. Du er det, der er inde i mig og er langt væk. Flygter som et kor af jagede tåger. Ved siden af mig, men hvor? Langt, hvilket det er langt. Og hvad, der er langt væk under mine fødder, går. Ekkoet af stemmen ud over stilheden. Og hvad vokser i min sjæl som mos i ruiner.

Min slave, frygt mig.. Jeg elsker dig.. Esclava mía! Je contigo el ocaso másvasto de mi cielo, og det kom til min sjæl som en frisk stjerne. Når du er væk, kom tilbage til mig. Jeg er min egen pisk, der falder på mit liv.. Det er der, du er à l'intérieur de moi og at du er langt væk. Flygte som et kor af jagtet tåge. Ved siden af mig, men vakler, hvad er langt. Og her er jeg, langt under mine fødder, går. l'éco de la voix er plus important pour le silence l'éco af stemmen er vigtigst for tavsheden. Og voilà, den vokser i min sjæl som mossen i ruinerne..

¿Min jord er dig. Det er dig, mine folk. For mig er udvisning og død der, hvor du ikke er. Og mit liv, mit liv, hvad er det, hvis det ikke er dig?

"Mine landmy land er dig". Mine folk er jer. Exil og død for mig de er hvor du ikke er der og min liv tell me "min liv, hvad er det, hvis det ikke er dig?

Ma terrema terre, det er dig. Mon peuple peuple, det er dig. Exil et mort pour moi, ils sont là vous n'êtes pas là et ma vidis-moi ma vie, hvad er det, hvis det ikke er dig?

Jeg tænkte på dig, på dit hår som skyggeriget ville misunde, og jeg satte et punkt af mit liv i dem og jeg ville drømme om, at du var min. Jeg går rundt på jorden med mine øjne opad - Åh, min lidenskab! - så højt, at i vrede opblæser eller ynkelige rødder tænder den menneskelige skabning.

Jeg tænkte på dig, på dit hår som skyggeverdenen ville sende, og jeg havde et punkt i mit liv og jeg ville drømme om, at du var til mig. Jeg går rundt på jorden med mine høje øjne. - til en sådan højde, at dans une colère hautaine ou dans des rougeurs misérables det menneskelige væsen tænder dem.

Jeg tænkte på dig, på dit hår, som skyggeverdenen ville misunde, og jeg satte et punkt af mit liv i dem, og jeg ville drømme om, at du var min. Jeg går jorden rundt med mine øjne rejst. - til en sådan højde at i hovmodig vrede eller elendige rødmer den menneskelige skabning lyste dem.

er at elske den skamme stille nær dig, uden at du ved det, og huske din stemme, når du går, og føle varmen af din hilsen. At elske er at vente på dig som om du var en del af en solnedgang, hverken før eller efter, så vi er alene mellem spil og fortællinger om det tørre land..

Loving is this timid silence close to you, without you knowing, og husk din stemme, når du går og mærk varmen af din hilsen. At elske er at vente på dig som om du var en del af solnedgangen, hverken før eller efter, så vi er alene mellem spil og historier på det tørre land..

Aimer est ce silence timide près de toi, sans que tu le saches, et souviens-toi de ta voix quand tu pars et ressent la chaleur de votre salutation Jeg elsker at være stille, uden at du ved det, og jeg husker din stemme, når du går, og jeg føler varmen af din hilsen. At elske er at vente på dig som om du var del af en solnedgang, hverken før eller efter, for at vi er alene mellem spil og historier på den faste jord..

Jeg vil ikke dø uden at høre fra din mund. Jeg vil ikke dø med den forvirrede sjæl ved at vide dig anderledes, tabt på andre strande. Jeg vil ikke dø i denne sorg for den uendelige bue af den triste kuppel hvor dine drømme bor i middags solen..

Jeg vil ikke dø uden at høre fra din mund. Jeg vil ikke dø med en forvirret sjæl ved at vide, at du er anderledes, fortabt på andre strande. Jeg vil ikke dø med denne sorg gennem den uendelige bue af den triste dome hvor dine drømme lever i middagssolen.

Jeg vil ikke dø uden at forstå, hvad du siger. Jeg vil ikke dø med en forvirret sjæl, der ved noget andet, fortabt på andre strande. Jeg vil ikke dø med denne sorg gennem den uendelige ark af denne triste dome hvor dine drømme lever under solens sol..

Jeg har ledt efter dig dag og nat uden at finde det sted hvor du synger Jeg har ledt efter dig gennem tiden op ad floden nedad du er gået vild i tårerne Nætter og nætter har jeg ledt efter dig uden at finde det sted hvor du græder Du er grædende og du har græd mig kun du redder gråd og af mørk tigger gør ham konge kronet af din hånd.

Dag og nat har jeg ledt efter dig uden at finde det sted hvor du synger Jeg har ledt efter dig gennem tiden ovenover og gennem floden nedenfor Du har mistet dig selv i tårer Nætter og nætter har jeg ledt efter dig uden at finde det sted hvor du græder For mig at se mig selv i spejlet at vide at du græder og du har grædt for mig kun du redder gråt og af en mørk tigger du gør ham konge kronet af din hånd.

I dag og nat søgte jeg dig uden at finde det sted hvor du sang. Jeg søgte dig gennem tiden i højden og gennem floden i bunden. Du gik i tårer. Jeg ser at vide at du græder og at du har grædt for mig du alene redder de græder og fra en tigger du gør ham konge krone af din hånd.

Du har mig, og jeg er din. Så tæt på hinanden som kødet på knoglerne. Så tæt på hinanden og ofte så langt væk!…

Du har mig, og jeg er din. Så tæt på hinanden som kød fra knogler. Så tæt på hinanden og ofte så langt væk!…

Tu m'as et je suis à toi. Si proches les uns des autres comme de la viande avec des os. Si proches les uns des autres et, souvent, si loin! …

kan solen blive skyet for evigt, kan havet tørre ud i et øjeblik, kan jordens akse blive knust som et svagt glas. Alt sker, døden kan dække mig med sin graverige spire, men aldrig i mig kan flammen af din kærlighed slukkes..

Solen kan være skyet for evigt, havet kan tørre op i et øjeblik, jordens akse kan bryde som et svagt glas. everything will happenmay death cover me with your funeral crepe; but it can never go out in me the flame of your love. everything will happenmay death cover me with your funeral crepe; men det kan aldrig gå ud i mig flammen af din kærlighed.

Solen kan blive mørk for evigt, havet kan tørre ud i et øjeblik, jordens akse kan bryde som et svagt glas. alt kommer, at døden dækker mig af din begravelsescrêpe; men det kan aldrig slukke flammen af din kærlighed i mig.

Dæk mig, kære, mundens himmel med den udtrængte ekstreme skum, som er den smagende og brændende jasmin, der springer ud fra klippekoralspidsen. Alokem, kærlighed, salt, alokem din skarp, skarp blomst, den højeste blomst, der bøjer sin raseri i diadem af bidende kåle, der udslører den.

Couvre-moi, mon amour, le toit de ma bouche avec cette mousse extrême extrême, qui est le jasmin de ceux qui savent et de ceux qui brûlent, spire på pointe du corail rocheux. Jeg er glad for at høre, at du er kommet til mig. rends-moi fou, mon amour, ton sel, fou ta fleur suprême lancinante et acérée, pliant sa fureur dans le diadème de l'œillet mordant qui se déchaîne Jeg er glad for at høre dig..

Dæk mig, kærlighed, mundens himmel med denne ekstreme, udslæbte skum, som er den smags- og brændende jasmin, der udspringer af rockkoral. Alokalo, kærlighed, dit salt, aloca nagging you akutte blomst overste, dobling deres raseri i diadem of the bite key that the udslæt.

Jeg kender et kæmpe og mærkeligt hymne, der varsler i sjælens nat en daggry, og disse sider er af det hymne, som luften uddyber i skyggerne. Jeg ville gerne skrive til dig om manden, der tæmmer den oprørske, smålige sprog, med ord, der var samtidig suk og grin, farver og noter..

Jeg kender et kæmpe og mærkeligt hymne, der varsler en morgen i sjælens nat, og disse sider er fra det hymne, rytmer, som luften udvider i skyggerne. Jeg vil gerne skrive til dig om manden, der tæmmede det oprørske, smålige sprog med ord, der var samtidig suk og latter, farver og noter..

Jeg kender et gigantisk og fremmed hymne, der forkynder en morgenstund i sjælens nat, og disse sider er af dette hymne, hvor l'air se dilate dans l'ombre. Jeg vil gerne skrive om en mand, der bruger et rebelt og småligt sprog, med ord, der var i samme tid..

Du har mig, og jeg er din. Så tæt på hinanden som kød er på knogler. så tæt på hinanden og ofte så langt væk! ... du siger til mig nogle gange, at jeg er lukket, som en hård sten, som omgivet af hemmeligheder, følelsesløs, fjern... og du ville ønske, du havde nøglen til mysteriet... hvis ingen har den... der er ingen nøgle. Jeg har ikke selv den!

Du har mig, og jeg er din. så tæt på hinanden som kød fra knogler. så tæt på hinanden og ofte så langt væk... Du fortæller mig nogle gange, at du finder mig lukket, Som om den er lavet af hård sten, som om den er pakket ind i hemmeligheder, upassiv, fjern. Og du vil gerne have din nøglen til mysteriet. Hvis ingen har det. Der er ingen nøgle. Ikke engang mig selv, jeg har det ikke engang selv!

Du har mig, og jeg er til dig. Hvis I nærmer jer hinanden, er det som kød med ben. Hvis du kommer tæt på hinanden og ofte så langt... Du siger til tider, at du finder mig lukket, som lavet af Pierre Dure, som omgivet af hemmeligheder, stille, fjern. Og du ville gerne have nøglen til mysteriet. Hvis ingen har det. Der er ingen nøgle. Pas même moi, jeg har ikke selv pas moi-même!

kan solen blive skyet for evigt, kan havet tørre ud i et øjeblik, kan jordens akse blive knust som et svagt glas. Alt sker, døden kan dække mig med sin graverige spire, men aldrig i mig kan flammen af din kærlighed slukkes..

Solen kan være skyet for evigt, havet kan tørre op i et øjeblik, jordens akse kan bryde som et svagt glas. everything will happenmay death cover me with your funeral crepe; but it can never go out in me the flame of your love. everything will happenmay death cover me with your funeral crepe; men det kan aldrig gå ud i mig flammen af din kærlighed.

Solen kan blive mørk for evigt, havet kan tørre ud i et øjeblik, jordens akse kan bryde som et svagt glas. alt kommer, at døden dækker mig af din begravelsescrêpe; men det kan aldrig slukke flammen af din kærlighed i mig.

Jeg kender et kæmpe og mærkeligt hymne, der varsler i sjælens nat en daggry, og disse sider er af det hymne, som luften uddyber i skyggerne. Jeg ville gerne skrive til dig om manden, der tæmmer den oprørske, smålige sprog, med ord, der var samtidig suk og grin, farver og noter..

Jeg kender et gigantisk og fremmed hymne, der forkynder en morgenstund i sjælens nat, og disse sider er af dette hymne, hvor l'air se dilate dans l'ombre. Jeg vil gerne skrive om en mand, der bruger et rebelt og småligt sprog, med ord, der var i samme tid..

Jeg kender et kæmpe og mærkeligt hymne, der varsler en morgen i sjælens nat, og disse sider er fra det hymne, rytmer, som luften udvider i skyggerne. Jeg vil gerne skrive til dig om manden, der tæmmede det oprørske, smålige sprog med ord, der var samtidig suk og latter, farver og noter..

min elskede er i et let tøj blandt æbletræerne, hvor den mest støjende briste længes efter at løbe i selskab. Der, hvor de muntre brister bor for at forhøre de tidlige blade i deres gang, går min elskede langsomt, bøjer sig mod sin skygge, der ligger i græsset. Og hvor himlen er en klarblå kop over den smilende jord, går min elskede langsomt, løfter sin kjole med en yndig hånd.

Jeg giver dig det, det er vigtigt, at du tager det godt vare på det. Og min kærlighed er svag blandt æbletræerne, hvor den livlige bliss varer længe.. Der hvor de glade briser bor for at courtiser aux premières feuilles på deres passage, min kærlighed går langsomt, den bøjer sig mod deres skygge som hviler i græsset. Og hvor himlen er en blå skinne på jorden, min kærlighed går langsomt,. ellers, jeg håber at du kommer snart for at du kan se ham meget mere i detaljer.

Jeg giver dig dette, det er vigtigt at du tager godt vare på det og min kærlighed er i et let tøj blandt æbletræerne, hvor den travle breezes mest lang løb i selskab. Der hvor jovial breezes bor at woo til de tidlige blade i sin vej, min kærlighed går langsomt, leaning towards his shadow that lies in the grass. Og hvor himlen er en kop klar blå på det smilende land, min kærlighed går langsomt, løftende han klædt hende med en yndig hånd. Hvis ikke, håber jeg, du kommer snart, så du kan se det i meget mere detaljer..

Mit hjerte er stjålet, og kærligheden, der så min vrede, sagde til mig: Du blev ført af de smukkeste øjne, jeg nogensinde har set. Takke guderne for at have ham i fængsel. Og hvis kærlighed har ret, frue, ved tegnene, har du mit hjerte.

og kærlighed, se min vrede, han fortalte mig: du blev taget væk gennem de smukkeste øjne, som siden jeg har været i live jeg har set. - Tak, de har dig i fængsel. Og hvis kærlighed er rigtigt, dame, ved tegnene, har du mit hjerte.

Min hjerte blev stjålet, og kærligheden, se min vrede, sagde til mig: du blev ført gennem de smukkeste øjne, som siden jeg er i live, jeg har set. Tak for overnaturligt, de er i fængsel. Og hvis kærligheden er til grund, madame, par les signes, mon coeur t'appartient.

De unge blomster er allerede visne, skyet af solen af mit håb, time efter time fortæller jeg og min smerte vokser og min angst og mine smerter. Over glaset rigt farverende farver maler glad måske min fantasi, når den triste virkelighed skumret plet glas og beskadige deres glans.

Jeg har mistet mine unge blomster, jeg har mistet min forventning, jeg har mistet min angst og min smerte. Sur des couleurs riches en verre lisse peut-être mon fantme à l'air heureux, quand la triste réalité il tache le verre et obscurcit sont éclat Jeg er glad for at se dig..

"Ved de unge blomster, skumlede solen af mit håb, time efter time tæller jeg og min smerte vokser og min angst og min smerte". På glat glas rig farver Måske ser min fantasi glad ud, når den triste grimme virkelighed det plet glasset og skyer dets glans.

Øjnene vender tilbage i deres ustabile længsel, og drejer ligegyldigt verden, og rundt drejer ligegyldigt himlen. til dig klager min dybe ondt, smukke uden lykke, jeg sender dig: mine vers er dit hjerte og mit

Jeg vender blikket i deres uophørlige begær, og verden vender sig ligegyldigt, og himlen vender sig ligegyldigt. til dig klager jeg over min dybe, skønhed, uden chancer, jeg sender dig:

Jeg vender mine øjne i deres uophørlige længsel, og verden drejer rundt ligegyldigt, og himlen drejer ligegyldigt rundt. til dig klagerne om min dybe ondskab, smuk uden held, jeg sender dig:

Der er øjne, der kigger, der er øjne, der drømmer, der er øjne, der ringer, der er øjne, der venter, der er øjne, der ler, der er øjne, der griner af sorg, nogle indad, andre udad. De er som blomsterne - som jorden plejer. men dine grønne øjne, - min evige Teresa, dem der gør - din hånd af græs, ser på mig, drømmer om mig, - de kalder på mig, venter på mig, griner mig griner - behagelig grin, græder mig grædende - med sorgskrig, fra jorden indefra, - fra jorden udenfor.

Der er øjne, der ser, - der er øjne, der drømmer, der er øjne, der kalder, - der er øjne, der venter, der er øjne, der ler - behagelig latter, der er øjne, der græder - med tårer af sorg, nogle indad - andre udad. De er som de blomster, som jorden vokser. men dine grønne øjne, - min evige Teresa, dem der laver - din hånd af græs, de kigger på mig, de drømmer om mig, de ringer til mig, de venter på mig, de ler af mig - behageligt grin, de græder til mig tårerfuldt - med tårer af sorg, fra indeni, -fra udenfor.

og øjnene, der kigger, og øjnene, der drømmer, og øjnene, der appellerer, og øjnene, der venter, og øjnene, der ler - et behageligt grin, og øjnene, der græder - med sorgens tårer, nogle indad, andre udad.. De er som blomster, der vokser på jorden. Men dine grønne øjne, min evige Teresa, dem der laver din hånd af græs, de kigger på mig, de drømmer om mig, de kalder på mig, de venter på mig, de latter mig - et behageligt grin, de græder mig i tårer - med tårer af sorg, indefra, udefra.

kærlighed er en universel oplevelse, der rører os alle, men nogle gange kan vi ikke finde de rette ord til at udtrykke det. Gennem historien har digtere været i stand til at udtrykke det, vi alle føler på kreative og veltalende måder..

Hvis du elsker mig, så elsk mig helt, ikke i lys eller skygge. Hvis du elsker mig, så elsk mig sort og hvid og grå, grøn og blond og brun. Elsk mig dag og nat og morgen i det åbne vindue! ... hvis du elsker mig, så skær mig ikke af: elsk mig helt... eller elsk mig ikke.

Kærlighed er en universel oplevelse, der bevæger os alle, men nogle gange finder vi ikke de rigtige ord til at udtrykke det. Gennem historien har digtere været i stand til at sige, hvad vi alle føler på kreative og veltalende måder.

Hvis I elsker Mig, så elsk Mig hel, ikke i områder med lys eller skygge. Hvis du elsker mig, så elsk mig sort og hvid og grå, grøn og blond og brunette. Elsk mig dag, elsk mig nat. Og tidligt om morgenen ved det åbne vindue! . Hvis du elsker mig, skal du ikke skære mig kort: Elsk mig alle. Eller elsk mig ikke.

Kærlighed er en universel oplevelse, som berører os alle, men nogle gange finder vi ikke ord til at udtrykke den. "Alle poeter har gennem historien udtrykt, hvad vi føler, på en kreativ og veludtalte måde"..

Hvis I elsker Mig, så elsk Mig hel, ikke i områderne lys eller skygge. Hvis du elsker mig, så elsk mig i sort og hvidt og gråt og grønt og blondt og brunt. Elsk mig om dagen, elsk mig om natten... Og tidligt om morgenen ved det åbne vindue! . Hvis I elsker Mig, så afbryd Mig ikke: Elsk Mig alle. Eller ikke kan lide mig.

Jeg husker dit ansigt, som var fladt i mine dage, en kvinde i blå nederdel og i grillet front, som dans mon enfance et sur ma terre d'ambroisie. Han tog i taverne, og øgede den urene kop. Ham, der satte en søn i din lysesinde. Og under denne souvenir, der var en brænding, grain faldt fra din hånd, sereine.. Jeg så dig høste din søn i januar, og uden at forstå, jeg havde øjnene rettet mod dig, forbløffet og tårer..

Sæt dig ned til bordet. Drik et glas vand. Smag hver drink. og tænke hele tiden hvad du har mistet. Den, du taber. Hvad har du tilbage at miste tid på?