GiselleBaker

- Hej. - Hvad? Jeg elsker, at du er sammen med mig. Du kan ikke forestille dig, hvor meget ondskab vi skal leve med..

- Hej. - Hvad? Jeg elsker, at du er med mig, du kan ikke forestille dig mængden af perversitet vi skal opleve sammen, du vil indse, at du vil lide det.

- Hej. - Hvad? Jeg elsker, at du er sammen med mig. Du kan ikke forestille dig, hvor meget perversitet vi skal leve sammen..

Kvinde, jeg ville være din søn, hvis jeg drak din brystmælk som fra en kilde, hvis jeg så på dig og følte dig ved min side og holdt dig i guldet af grin og glasstemmen. For at føle dig i mine årer som Gud i floderne og tilbed dig i de triste knogler af støv og kalk, fordi du vil være uden straf ved min side og komme ud i verset - ren af alt ondt. Hvordan ville jeg elske dig, kvinde, hvordan ville jeg elske dig, som ingen nogensinde har gjort! Dø og elsk dig stadig mere. Og stadig elsker dig mere og mere.

Kvinde, jeg ville være din søn, for at have drukket din brystmælk som fra en kilde, at se på dig og føle dig ved min side og have dig i den gyldne latter og glasstemmen. At føle dig i mine årer som Gud i floderne og jeg elsker dig i de triste knogler af støv og kalk, fordi dit væsen passerer uden smerte ved siden af mig og det er ressorti i verset renset for alt ondt –. Hvordan jeg kan elske dig, dame, hvordan jeg kan elske dig, som ingen nogensinde har vidst! Jeg elsker dig mere.. Og endnu jeg elsker dig mere og mere.

Kvinde, jeg ville være din søn, for at drikke din brystmælk som fra en kilde, for at se på dig og føle dig ved min side og have dig i det gyldne grin og krystal stemme. For at føle dig i mine årer som Gud i floderne og tilbede dig i de triste knogler af støv og kalk, fordi dit væsen vil passere uden smerte ved min side og det kom ud i verset - renset for alt ondt -. Hvordan skulle jeg vide, hvordan jeg skulle elske dig, kvinde? Hvordan skulle jeg vide, hvordan jeg skulle elske dig? Dø og stadig elske dig mere. Og alligevel elsker jeg dig mere og mere.

Mit hjerte er blevet stjålet, og Amor, der så min vrede, sagde: "Du blev ført af de smukkeste øjne, jeg nogensinde har set". - Tak for at du har ham i fængsel. Og hvis Amor har ret, Señora, ved de tegn, du har mit hjerte.

Mit hjerte blev stjålet, og kærligheden, der så min vrede, sagde til mig: Du er blevet ført gennem de smukkeste øjne, jeg har set siden jeg er i live. Tak overnaturligt. De har dig i fængsel. Og hvis kærligheden er en grund, frue, ved tegnene, tilhører mit hjerte dig.

Mit hjerte er blevet stjålet, og kærlighed, der så min vrede, sagde til mig: Du blev taget væk gennem de smukkeste øjne, som jeg har set siden jeg levede. De har dig i fængsel. Og hvis kærligheden har ret, frue, ved tegnene, har du mit hjerte.

Vejkede allerede unge blomster, skyet solen af mit håb, time efter time fortælle og min smerte vokse og min angst og mine smerter. Over glaset rigt glas farver maler glad måske min fantasi, når den triste mørke virkelighed plet glas og beskadiger dens glød. Øjnene vender tilbage i deres ustabile længsel, og drejer ligegyldig verden, og rundt drejer ligegyldig himlen.

Vejdede de unge blomster, skumlede solen af mit håb, time efter time tæller jeg og min smerte de vokser og min angst og min smerte. På glat glas rig farver måske min fantasi ser glad ud, når den triste grimme virkelighed det plet glasset og skyer dets glans. Jeg vender mine øjne i deres uophørlige længsel, og verden spinder rundt ligegyldigt, og himlen drejer ligegyldigt rundt.

Jeg flænder de unge blomster, jeg forstyrrer min forventning, jeg tæller og jeg lider. Sur des couleurs riches en verre lisse peut-être que mon fantôme à l'air heureux, quand la triste réalité Il tache le verre et obscurcit sont éclat. Jeg er glad for, at du er kommet til at se mig. Jeg vender blikket i deres uophørlige begær, og verden vender sig ligegyldigt, og himlen vender sig ligegyldigt..

Der er øjne, der kigger, der er øjne, der drømmer, der er øjne, der ringer, der er øjne, der håber, der er øjne, der ler, der er øjne, der griner af sorg, nogle indad, andre udad. Son como las flores - som græder på jorden. Men dine grønne øjne, min evige Teresa, de der gør, din hånd af græs, kigger på mig, drømmer om mig, kalder på mig, håber på mig, griner med mig, griner med mig, græder med sorg, fra jorden indeni, fra jorden udenfor..

Der er øjne, der ser, der er øjne, der drømmer, der er øjne, der kalder, der er øjne, der venter, der er øjne, der ler - et behageligt grin, der er øjne, der græder - med tårer af sorg, nogle indad, andre udad.. De er som blomster, som jorden vokser.. Men dine grønne øjne, min evige Teresa, de, der fremstiller din hånd af græs, de ser på mig, de drømmer om mig, de kalder mig, de venter på mig, de latter mig - en behagelig latter, de græder mig i tårer - med tårer af sorg, indefra, -fra udenfra.

Der er øjne, der ser, -der er øjne, der drømmer, der er øjne, der kalder, -der er øjne, der venter, der er øjne, der ler - behagelig latter, Der er øjne, der græder - med tårer af sorg, nogle indad - andre udad. De er som de blomster, som jorden vokser. Men dine grønne øjne, min evige Teresa, dem der laver din hånd af græs, de ser på mig, de drømmer om mig, de kalder mig, de venter på mig, de griner af mig - behagelig latter, de råber til mig med tårer - med tårer af sorg, indefra, -fra udenfor.

Du ved ikke, hvordan jeg har brug for din stemme; Jeg har brug for dit udseende, de ord, der altid fyldte mig, jeg har brug for din indre fred; Jeg har brug for lyset fra dine læber!! Jeg kan ikke mere. Bliv ved! !. Allerede. Jeg kan ikke, mit sind vil ikke tænke, det kan ikke tænke på andet end dig. Jeg har brug for blomsten af dine hænder, den tålmodighed af alle dine handlinger med den retfærdighed, som du inspirerer mig til det, der altid har været min torn

Kvinden, der har smukke fødder, kan aldrig være grim, men hun er altid blid. Hun er smuk, fordi hendes små kalve og lår er så små. Hun har altid været så god. Skær dine læber uden at udtale spyt og lad dig elske af spejlet øjne kvinden, der har smukke fødder Hun ved, hvordan man vandrer gennem sorg.

En kvinde med smukke fødder kan aldrig lægges. Sødme forbedrer normalt skønheden. De små kalve og læber, der sidder i pubis, har altid været uden for kanonen. Elisa, du har brug for smørende brystvorter. Slip dine læber uden spyt og lad dig elske gennem spejlets øjne..

En kvinde med smukke fødder kan aldrig være grim. Hun er altid smuk, men hun er altid på en skråne fod. Hun har altid været over alt. " at håbe at indlære læberne uden at udtale saliv og lade sig elske i spejlet " " at den kvinde med de smukke fødder kan vandre i sorg ".

En kvinde med smukke fødder kan aldrig lægges. Sødme forbedrer normalt skønheden. De små kalve og læber, der sidder i pubis, har altid været uden for kanonen. Elisa, du har brug for smørende brystvorter. Slip dine læber uden spyt og lad dig elske gennem spejlets øjne..

Kvinden, der har smukke fødder, kan aldrig være grim, men hun er altid blid. Hun er smuk, fordi hendes små kalve og lår er så små. Hun har altid været så god. Skær dine læber uden at udtale spyt og lad dig elske af spejlet øjne kvinden, der har smukke fødder Hun ved, hvordan man vandrer gennem sorg.

¡Sikke et latterligt kontakt med dine øjne, lette som skræmte duer ved vandet! Sikke et hurtigt kontakt mellem dine øjne og mit blik! Hvem er du? - Jeg er ikke... Hvad betyder det? På trods af dig selv, er der i dine øjne et kort gådeord. Jeg vil ikke høre det. Jeg kan lide, at du kigger på mig, skjult, bange. Så jeg kan tro, at du flygter fra noget, fra mig eller dig, fra ingenting, fra de fristelser, som man siger, at de følger en gift kvinde..

Hvad en smiling kontakt af dine øjne, lys som bange duer på stranden af vandet! Hvor hurtigt din øjenkontakt med mit udseende! Hvem er du? Det betyder ikke noget! Der er et kort ord i dine øjne, jeg vil ikke vide. Jeg kan lide, at du kigger på mig fra siden, skjult, bange. Så jeg kan tro, at du er på flugt fra noget, fra mig eller fra dig, du er velkommen, af de fristelser, som de siger, de forfølger til den gifte kvinde..

Det er et smilende kontakt med dine øjne, let som forfærdelige duer på vandsiden! Hvor hurtigt kommer jeg i kontakt med dine øjne! Hvem er du? Det er vigtigt! På trods af dig, er der et lille ord i dine gådefulde øjne, jeg ikke vil vide. Du er min ven, jeg elsker. Så jeg kan tænke, at du var noget, fra mig eller fra dig, af ingenting, af de fristelser, som de siger at forfølge den gifte kvinde..

Du tager tøjet af, som om du var alene, og pludselig finder du ud af, at du er sammen med mig. Hvor elsker jeg dig så, mellem sengene og kulden! Du flirter med mig som en fremmed, og jeg gør dig til en ceremoniel og varm hofmand. Jeg tror, jeg er din mand, og at du snyder mig. Og hvor elsker vi hinanden da i latter om at være alene i forbudt kærlighed! (Senere, da det skete, er jeg bange for dig og føler en skæl.)

Tu te déshabilles comme si tu étais seul et soudain tu découvres que tu es avec moi. Comme je t'aime alors entre les draps et le froid! Tu commences à flirter avec moi comme un étranger et je vous fais une cour cérémonieuse et chaleureuse. Je pense que je suis ton mari et que tu me trompes. Et comme on s'aime alors dans le rire de nous retrouver seuls dans un amour interdit! (Plus tard, quand c'est arrivé, j'ai peur de toi et je ressens un frisson.)

Du tager dig af som om du var alene, og pludselig opdager du, at du er med mig. Hvor elsker jeg dig så mellem lagene og kulden! Du begynder at flirte med mig som en fremmed, og jeg gør dig ceremoniel og varm. Jeg tror, jeg er din mand, og at du er utro mod mig. Og hvordan vi elsker hinanden så i latter af at finde os selv alene i forbudt kærlighed! (Senere, når det skete, Jeg er bange for dig og jeg føler en chill.

To kroppe ansigt til ansigt er nogle gange to bølger, og natten er hav. To kroppe ansigt til ansigt er nogle gange to sten og natten øde. To kroppe, der står over for hinanden, er undertiden forbundne rødder i natten. To kroppe ansigt til ansigt er undertiden knive, og natten er lynnedslag. To kroppe, der står over for hinanden, er to stjerner, der falder ned i en tom himmel.

To kroppe vender mod hinanden, nogle gange er der to bølger, og natten er hav. To kroppe overfor hinanden, nogle gange er de to sten og ørkennatten. To kroppe overfor hinanden, nogle gange er de rødder i natten forbundet. To kroppe overfor hinanden, nogle gange er de knive og lynnatten. To kroppe vender mod hinanden, de er to stjerner, der falder på en tom himmel.

To kroppe vender mod hinanden, nogle gange er der to bølger, og natten er hav. To kroppe vendt mod hinanden, nogle gange er det to sten og ørkenens nat. To kroppe vendt mod hinanden, nogle gange er de rødder i den forbundne nat. To kroppe vendt mod hinanden, nogle gange er det knive og lynnat. To kroppe, der står over for hinanden, er to stjerner, der falder ned i en tom himmel.

Jeg kan lukke øjnene for den sidste skygge, der bærer mig i den hvide dag, og jeg kan slippe af med min sjæl, men ikke på den anden side af stranden, hvor jeg vil glemme, at jeg ikke kender koldvandet, og jeg mister respekt for den hårde lov.. Alma, som alt Gud har fængslet, Venas, som humor a tanto fuego han dado, Medulas, som han har herligt brændt, hans krop vil forlade, ikke hans omsorg;.

Den sidste kan lukke mine øjne skygge, der vil føre mig den hvide dag, og jeg kan befri min sjæl Hora, til hans fornemmelse, bekymrende smiger, men ikke af denne anden del af kysten, vil efterlade ham et minde, hvor han brændte: Svømning kender min flamme, vandet koldt, og mister respekt for de strenge love. Ånd, for hvem Gud var et fængsel, vener, hvor humor de gav så meget ild, af muskler, der glorværdigt brændte, hans krop vil gå, ikke hans pleje; det vil være aske, men det vil have mening; de vil være støv, endnu mere af støv i kærlighed.

Den sidste, der kan lukke mine øjne, skyggen, der vil tage mig væk på den hvide dag, og vil være i stand til at slippe denne sjæl af mig Hora, til hans ivrige ivrig smiger, men ikke fra den anden del på kysten Hun vil forlade hukommelsen, hvor hun brændte: Svømning kender min flamme det kolde vand, og miste respekt for streng lov. Sjæl, for hvem en Gud har været et fængsel, årer, hvad humor de har givet så meget ild, Marves, som har herligt brændt, vil han forlade hendes krop, ikke tage sig af hende; De vil være aske, men det vil give mening; Støv de vil være, mere støv i kærlighed.

Vi tog os så meget af, at vi mistede sex under sengen. Vi tog så meget af, at fluerne svor, at vi var døde. Jeg bar dig udenfor, og jeg var så bekymret, at jeg mistede min orgasme. Vi nøjedes så meget, at vi lugtede af brændt, at lavaen hundrede gange vendte tilbage for at skjule os..

Vi bliver så nøgne, at fluerne sværger, vi er døde. Jeg klædte dig ud, jeg forstyrrede dig så dybt, at min orgasme gik tabt. Vi bliver så nøgne, at vi lugter af brændt, at det vasker det hundrede gange..

Vi mødtes så nøgen, at fluerne svor, vi var døde. Jeg har klædt dig af, og jeg har forstyrret dig så dybt, at min orgasme er gået tabt. Vi mødtes så nøgen, at vi følte os brændt, det vaskede ham hundrede gange..

Jeg elsker, at himlen i munden med den ekstreme skum, som er jasmin af det, der smager, udspringer fra en sten. Alóquemelo, amor, su sal, aloca Du lancinante aguda flor suprema, Doblando su furor i diademaen af den bidende klynge, der udløser den. Åh, flod, elskede, æh, smukt, snedådig, som en snæver grotte, for at se, hvordan din hals glider, og det regner af jasminer og spyt!

Couvre-moi, mon amour, le toit de ma bouche avec cette mousse extrême extrême, qui est le jasmin de ceux qui savent et de ceux qui brûlent, spire på pointe du corail rocheux Jeg er glad for at høre dig.. Rends-moi fou, mon amour, ton sel, fou Ta fleur suprême lancinante et acérée, Pliant sa fureur dans le diadème de l'œillet mordant qui se déchaîne. Åh flux serré, amour, oh magnifique snevarme bouillonnante à travers en grotte så smal og crue, pour regarder hvordan din beau cou din glisses, mon amour, og det pleut af jasminer og stjerner af spyt!

Dæk mig, min elskede, dæk min mund med den ekstreme ekstreme skum, som er jasmin af dem, der ved og dem, der brænder, spirede på klippe koralspidsen. Lad mig blive skør, min elskede, dit salt, din skarp, spidsende, overste blomst, der bøjer sin raseri i diademet af den bidende nellik, der løber vild. Åh stram strøm, kærlighed, Åh smuk varm sne bobler gennem en så smal grotte rå, at se på, hvordan din fine hals du glider, kærlighed, og det regner af jasminer og spyt stjerner!

Dag og nat har jeg ledt efter dig uden at finde stedet hvor du synger Jeg har ledt efter dig i tiden ovenpå og i floden nedenunder Han har mistet dig i tårer, og han har ledt efter dig i nat og nat uden at finde dit sted at græde. Jeg ved, du græder, og jeg kan se mig selv i spejlet, så jeg ved, du græder, og jeg har grædt. Bare du redder den grådige tigger, og du gør ham til konge..

Dag og nat har jeg ledt efter dig uden at finde det sted hvor du synger jeg har ledt efter dig gennem tiden ovenover og gennem floden nedenunder Du har mistet dig selv i tårer Nætter og nætter har jeg ledt efter dig uden at finde det sted hvor du græder Fordi jeg ved, du græder, er det nok for mig at se mig selv i spejlet for at vide, at du græder og du har grædt for mig. Kun du redder den grævende og den mørke tigger du gør ham til konge kronet af din hånd.

Dag og nat har jeg ledt efter dig uden at finde det sted hvor du synger Jeg har ledt efter dig gennem tiden ovenpå og gennem floden nedenunder Du er væk i tårer Nætter og nætter har jeg ledt efter dig uden at finde det sted hvor du græder fordi jeg ved at du græder Jeg kan bare se mig selv i spejlet og vide at du græder og at du har grædt for mig. Og af en sort tigger Du gør ham konge kronet af din hånd.

Jeg tænkte på dig, på dit hår, som skyggeverdenen ville misunde, og jeg satte et punkt i mit liv i det, og jeg ville drømme, at du var min. Jeg går på jorden med løftede øjne - åh, min iver -- så højt, at menneskeskabningen har tændt dem i hovmodig vrede eller elendige rødme. At leve: -At vide, hvordan man dør; Således rammes jeg af denne elendige søgen, dette voldsomme gode, og hele væsenet i min sjæl reflekteres, og søger jeg uden tro, af tro dør jeg af tro.

Jeg tænkte på dig, på dit hår som skyggeverdenen ville sende, og jeg havde et punkt i mit liv og jeg ville drømme at du var til mig. Jeg går rundt på jorden med mine høje øjne. - til en sådan højde, at i en høj vrede eller i de elendige rødder,. Vivre: -At vide, hvordan jeg skal dø, det er sådan, det plager mig, denne ulykkelige søgen, dette vilde godt, og alt det, der er i min sjæl, reflekteres, og når jeg søger uden tro, dør jeg af tro.

Jeg tænkte på dig, på dit hår som skygger verden ville misunde, og jeg satte et punkt af mit liv i dem og jeg ønskede at drømme om at du var min. Jeg går på jorden med mine øjne oprejst - Åh, min ivrighed! - til en sådan højde, at i hovmodig vrede eller elendige rødmer den menneskelige skabning tændte dem. Leve: -Ved hvordan man dør, det er, hvordan det plager mig denne uheldige søgning, denne voldsomme godt, og hele væren i min sjæl afspejles, og søger uden tro, jeg dør af tro.

Slava mía, tememe. - Hvad?. Slava mía! - Hvad er det? Jeg er med dig den største aften i himlen, og i den skinner min sjæl som en kold stjerne.. Når du er væk, vender du tilbage til mig.. Min egen spyd falder over mit liv.. Du er det, der er inde i mig og er langt væk.. Huyendo som en fugter af forfulgte tåger. Ved siden af mig, men hvor? Længe væk, hvad der er langt væk. Og hvad er der langt under mine fødder?. "Højde end tavshedens stemme". Og det vokser i min sjæl som moss i ruiner.

Min slave, frygt mig. Elsker mig. Min slave! Jeg er med dig den største solnedgang på min himmel, og i den skinner min sjæl som en kold stjerne. Når de bevæger sig væk fra dig, vender mine skridt tilbage til mig. Min egen pisk falder på mit liv. Du er det, der er inde i mig og er langt væk. Flygter som et kor af jagede tåger. Ved siden af mig, men hvor? Langt, hvilket det er langt. Og hvad, der er langt væk under mine fødder, går. Ekkoet af stemmen ud over stilheden. Og hvad vokser i min sjæl som mos i ruiner.

Min slave, fryg mig. Elsk mig. Min slave! Jeg er med dig den største solskinssenge i himlen, og min sjæl skinner som en kold stjerne.. Når de går fra dig, kommer mine skridt tilbage til mig. Mon propre fouet tombe sur ma vie Jeg er ikke bange for at du vil være her. Du er det, der er i mig og det, der er langt væk.. Fuyant comme en chœur de brumes chassées. Ved siden af mig, mais où? Far, hvad der er langt. Et quoi, étant loin sous mes pieds, gå. Ekkoet af stemmen uden for stilheden. Et ce qui pousse dans mon âme som fra den ødelagte mousse.

Jeg vil ikke dø uden at høre fra dig. Jeg vil ikke dø med den forundrede sjæl ved at vide dig anderledes, tabt på andre strande. Jeg vil ikke dø af sorg over den uendelige bue i den triste kuple hvor dine drømme bor i middagssolen. Jeg vil ikke dø, før jeg har givet dig mine guldkugler, min hud, min skæl, min skæl. Jeg vil ikke dø uden at du har elsket mig.

Jeg vil ikke dø uden at høre fra din mund. Jeg vil ikke dø med en forvirret sjæl, der ved, at du er anderledes, tabt på andre strande. Jeg ønsker ikke at dø med denne sorg gennem den uendelige bue af den triste kuppel, hvor dine drømme lever i middagssolen. Jeg ønsker ikke at dø uden at have givet dig min krops gyldne kugler, huden, der dækker mig, rystelserne, der invaderer mig. Jeg vil ikke dø, uden at du elsker mig.

Jeg vil ikke dø uden at høre, hvad du siger. Jeg vil ikke dø med en forvirret sjæl, der ved, at jeg er anderledes, tabt på andre strande. Jeg ønsker ikke at dø med denne sorg gennem den uendelige bue i denne triste kuppel, hvor dine drømme lever under middagssolen. Jeg vil ikke dø uden at give dig min krops gyldne kugler, huden, der dækker mig, den skælven, der invaderer mig. Jeg vil ikke dø, uden at du elsker mig.

Jeg kender en stor og mærkelig salme, der i sjælens nat varsler en daggry, og disse sider er af den sang, som luften udbreder i skyggerne. Jeg vil gerne skrive til dig, fra en mand, der spørger om oprøreren, på et beskidt sprog, med ord, der engang var suk og grin, farver og noter. Men det er forgæves at kæmpe, for ingen cipher kan lukke den inde. Hvis jeg havde dine hænder i mine hænder, kunne jeg synge det for dig alene..

Jeg kender en gigantisk og mærkelig salme, som forkynder en morgengry i sjælens nat, og disse sider er af denne salme, hvor luften udvider sig i skyggen.. Jeg vil gerne skrive om mennesket, der tilegnede sig sproget oprørsk og smålig, med ord, der samtidig var suk og latter, farver og noter.. Men det er forgæves at kæmpe, der er ingen cipher pas i stand til at lukke ham; og bare, oh, storslået! Ja, jeg har dig i mine hænder Jeg kunne synge til dit øre.

Jeg kender en kæmpe og mærkelig salme, der varsler en daggry i sjælens nat, og disse sider er fra den salme, der giver rytmer, at luften udvider sig i skyggerne. Jeg vil gerne skrive til dig om en mand, der tæmmer det oprørske, smålige sprog med ord, der samtidig var suk og latter, farver og noter. Men det er forgæves at kæmpe, der er ingen figur i stand til at låse ham op, og bare, oh, smuk! Ja, med din i mine hænder, kunne jeg, i dit øre, synge den til dig alene.

Kærlighed til min livmoder, levende død, forgæves venter jeg på dit skrevne ord og tænker med blomsten, der visner, at hvis jeg lever uden mig, vil jeg miste dig. Luften er udødelig. Den inaktive sten kender hverken skyggen eller undgår den. Indre hjerte har ikke brug for den iskolde honning, som månen hælder ud. Men jeg led dig. Jeg rev mine årer, tiger og due, over din talje i en duel af bid og liljer. Fyld mit vanvid med ord, eller lad mig leve i min fredfyldte nat af den evigt mørke sjæl.

Kærlighed af mine lænder, levende død, jeg venter forgæves på dit skrevne ord og jeg tænker, med blomsten, der visner, at hvis jeg lever uden mig, vil jeg miste dig. Luften er udødelig. Han kender ikke skyggen, og undgår den heller ikke. Inner heart har ikke brug for den frosne honning, som månen hælder. Men jeg led dig. Jeg rev mine årer, tiger og due, på din talje i en duel af bid og liljer. Så fyld mit vanvid med ord eller lad mig leve i min sjælens fredfyldte nat for evigt mørk..

Amor de mes reins, død levende, jeg venter forgæves på dit ord écrit et je pense, avec la fleur qui se fane, at hvis jeg levede uden mig, ville jeg miste dig. L'air er udødelig. Den døde sten Han kender ikke mennesket og undgår det ikke. Hjertet indeni har ikke brug for is honning, der ser månen.. Men jeg har lidt.. Jeg rev mine årer i stykker, tiger og due, på din skind i en kamp om bid og lys.. Så fyld ma follie de mots eller lad mig leve i min fredfyldte mørke sjæl..

I hjertet af den mest hemmelige mine, inde i den fjerneste frugt, i vibrationen af den mest diskrete note, I den spiral- og resonanssløber, i det tætteste lag af maling, i den blodåre, der i kroppen mest sonde os, I det ord, der siger det blødeste, i den rod, der er den laveste, den skjulte, i den dybeste stilhed i denne pause, Hvor livet blev evighed, jeg søger din hånd og afdækker årsagen til at elske og ikke tro, slut, intimitet.

Au coeur de la mine la plus secrète, A l'intérieur du fruit le plus lointain, Dans la vibration de la note la plus discrète, Dans la conque spirale et résonante, Dans la couche de peinture la plus dense, Dans la veine qui nous sonde le plus dans le corps, Dans le mot qui dit plus doux, Dans la racine qui descend plus bas, plus elle se cache, Dans le silence le plus profond de cette pause, Où la vie est devenue éternité, Je cherche ta main et déchiffre la cause De vouloir et de ne pas croire, définitive, l'intimité.

I hjertet af den mest hemmelige mine, inde i den fjerneste frugt, i vibrationen af den mest diskrete note, I spiral- og resonansskallen, i det tætteste lag af maling, i den vene, der viser os mest i kroppen, I det ord, der siger mildere, i roden, der går lavere, jo mere den skjuler, i den dybeste stilhed af denne pause, Hvor livet blev evighed, jeg ser efter din hånd og afdækker årsagen til at ønske og ikke tro, endelig, intimitet.